Tre på stribe for Ravnsbjerg/Løgstrup

Ravnsbjerg/Løgstrup er for alvor kommet igang er en sløj start og har nu vundet de seneste tre kampe – tirsdag aften 3-0 ude over Eastside Viborg. Træner Rasmus Dudeck skriver til fjendscup.dk:

“Den 3 sejr på stribe kom i hus igår mod Eastside efter hårdt arbejde og viljen til at arbejde for hinanden og holdet. De unge kæmpede fortrinligt, og det er en sand fornøjelse at spille med dem.
Gennemsnitsalderen rundede 20 år, og vi havde flere med på 17-18 år, kun Sune og jeg på henholdsvis 30 og 39 trak gennemsnittet op.

Vi kom foran efter 17 min, da Marcus Iversen sled sig igennem forsvaret og kom alene med målmanden og udnyttede køligt chancen og scorede. Samme Marcus kom først på et frispark i det 28 minut og fik prikket bolden i kassen til 2-0.


Spillende træner Sune Halkjær Laursen (th) kom på måltavlen. Arkivfoto Fjends Cup.

I 2 halvleg var vi i kontrol og gav ikke noget væk. Vi kom på 3-0 i det 85 minut efter en flot aktion af Kristoffer Frost, som kom til baglinjen og lavede et Cutback til en fremstormende, og højt overraskende Sune Laursen, som fik sparket bolden i kassen.

Endnu en klasse kamp af hele holdet. Stemmerne gik til Asger Agger. Næste kamp er på fredag hjemme mod Skals, som vi glæder os rigtig meget til.”

-hp

Guldsponsorer: