Udtrækning og de sidste puljer på plads

Turneringsstarten nærmer sig, og for de fleste hold sker det Skærtorsdag den 28. marts. I denne uge kom så en uventet udtrækning i Sparkærs serie 2 pulje. Og så alligevel. Rygterne havde floreret et stykke tid, men nu er det et faktum, at Foulum ikke længere er at finde i pulje 16. Hvad der er den direkte årsag, vides ikke, men allerede sidste år var der en del turbulens i klubben med trænerskift.


Stoholm og træner Kian Lykke havde optur i foråret 2023 til serie 3, men må nu starter foråret 2024 i serie 4. Arkivfoto.

I denne uge kom så de sidste puljer i serie 4 og serie 5 på plads, og dermed har alle 8 Fjends Cup klubber deres turneringsplan klar. Stoholm kom i en Viborg-vendt pulje, og nedrykkerne i serie 4 starter hjemme allerede onsdag den 27. marts mod KK07. Hersom/Bjerregrav, som rykkede ned sammen med Stoholm, starter ude mod Viborg B67, og skal ellers møde flere andre Viborg-hold og et par fra Himmerland.

Du kan se alle 8 klubbers puljeinddeling og kamp program på siden “Klubberne”

-hp

Guldsponsorer: