Super flot start på årets Fjends Cup

Den 36. udgave af Fjends Cup fik en aldeles flot start torsdag aften i Sparkær. Der har været talt meget om vejret, og det blev der også i aften, men varmen kunne ikke holde tilskuerne hjemme.

For med 222 betalende tilskuere blev der endnu engang sat en rekord – denne gang med det højeste tilskuertal på en åbningsaften. Og tallet kunne endda have været højere, hvis billetørerne var nået hele vejen rundt til de to første kampe. Men alligevel et flot resultat, og der blev da også udsolgt af de trykte 200 billetter, så der måtte lavet nogle flere.

De fire kampe var jævnbyrdige, men ikke særlig sindsoprivende. De tre af kampene fik de ventede vindere, mens Feldborg/Haderup skabte turneringens første overraskelse med en 3-1 sejr over Vridsted. Stoholm vandt 2-0 over Borup i samme pulje, mens Skals slog Sparkær 1-0 og Ravnsbjerg/Løgstrup vandt 2-1 over Mønsted.

Læs mere om kampene senere.

-hp

Guldsponsorer: