Ravnsbjerg/Løgstrup sluttede flot

Rasmus Dudech’s tropper har egentlig spillet en rigtig flot Fjends Cup, og de sluttede flot af med en sikker 4-1 sejr over Skals. Dermed snuppede de 7. pladsen og henviste for første gang de grønne til sidstepladsen.

Nicklas Larsson – herover med bolden – blev dagens mand med hele 3 scoringer, mens Lasse Hjorth Fog scorede en enkelt. Mikkel King udlignede for Skals i 1. halvleg til pause stilling 1-1. Ravnsbjerg/Løgstrup indkasserede et gult kort til Mikkel Riis allerede efter 27. minutter.

Rasmus Dudech, R/L-træner:
Endnu en god kamp af os og en fortjent sejr, som kunne være blevet større, hvis vi havde udnyttet vore chancer. Hvis og hvis…Tja, hvis vi havde vundet over Stoholm i den første kamp, så ved man ikke, hvad det var blevet til. Det tegner godt for efteråret, og dejligt at vi fik smadret Tips 12 og Trænertips 🙂 Vi vil gerne på klubbernes vegne sige tusind tak for endnu et godt Fjends Cup – som altid en fornøjelse.

-hp

Guldsponsorer: