Ravnsbjerg/Løgstrup var i dag søndag på besøg i Bjerringbro, som i efterårets første kamp gav R/L en lussing på 8-0. På den baggrund var træner Rasmus Dudeck ikke utilfreds med at rejse hjem med et o-2 nederlag. Om kampen fortæller han:
“Vi kom fra Bjerringbro med skindet på næsen. Den omvendte kamp tabte vi hele 8-0, men det var ikke tilfældet i dag. Vi havde stor andel af kampen, og med lidt held og skarphed havde vi taget et enkelt point med derfra.
Asger Fjeldsted (tv) blev dagens spiller for R/L. Arkivfoto.
Vi havde et stolpeskud og et frispark, som gik i mål, men dommeren underkendte det. Vi leverede en godkendt indsats og kæmpede godt. Kampes spiller blev Asger Fjeldsted, som spillede en fremragende kamp.”
På torsdag skal Ravnsbjerg/Løgstrup til Nørremarken og en sejr her har større betydning end i dagens kamp.
-hp