Feldborg/Haderup i smalt nederlag

Efter en forrygende start på turneringen med tre storsejre, er FHIF-erne gået lidt i stå scoringsmæssigt og pointmæssigt. Uafgjort i Tarm og lørdag et 0-1 nederlag til BHF har sendt de gule ned på en 3. plads i puljen.

I en chancefattig kamp med to gule kort til hjemmeholdet i 1. halvleg og et enkelt til Jonas Henriksen i det 67. min. afgjorde BHF det hele med et mål kort efter Henriksens gule kort.


Sebastian Kristensen fik både stråhat, bamse og en Grøn Tuborg som bevis på, at han blev kampens spiller. Foto: FHIF

Træner Danni Hvam Mikkelsen har denne kommentar til kampen:

  • Det var en skidt kamp for os. Jeg synes, vi var i kontrol hele kampen og havde vel 80 pct. af spillet. De fik en enkelt chance, som de scorer på, og det er altså målene, der giver point. Vi har meget spil, men når vi når den sidste 3. del af banen, mangler vi skarphed, og det blev afgørende i dag. Et enkelt skud på overliggeren, men ellers blev vi ikke rigtig farlige, så nu er puljen igen lukket op i toppen. BFH er dog ikke et hold, jeg som sådan frygter, og det er et hold, vi bør kunne slå, hvis vi får det hele til at spille igen.

Efter tre udekampe skal de gule næste gang igen på fremmed græs i Hammerum den 3. maj kl. 18.30.

-hp

 

Guldsponsorer: