Feldborg/Haderup søger ny træner

Benny Simonsen stopper som træner for de gule efter denne sæson, og derfor søger FHIF en ny seniortræner fra 2022. På klubbens facebookside skriver de:

“Feldborg/Haderup IF søger træner til herresenior fra 2022⚽️

Store trænere som Alex Ferguson og Benny Simonsen bliver ikke fyret, de siger selv stop når tiden er inden. Sidstnævnte mener nu også, at karrieren er nået dertil. Derfor deler vi her budskabet om, at FHIF er på jagt efter den næste trænerprofil som kan videreføre klubbens herreseniorafdeling fra 2022.

Afdelingen har de sidste år opbygget en yderst velfungerende trup, som konkurrerer i følgende rækker:

– Serie 2

– Serie 5

Vi træner to gange ugentligt, og har fremmøde omkring 18-25 spillere.Træneren forventes at stå for træningerne for hele truppen, samt at deltage ved kampe for serie 2.

Hvis du vil opleve engagementet fra spillere, stab, grillmesteren og tilskuere, så anbefaler vi at kigge forbi til lokalopgør mod Aulum lørdag d. 9/10 kl. 13.30 ⚡️Ved spørgsmål og interesse kontakt venligst:

Rene Simonsen, tlf. 3085 3051, eller

Ole Kristensen (formand), tlf. 4014 9860

Obs: Vi markerer Bennys stop ved årets sidste hjemmekamp d. 23. oktober.”

Guldsponsorer: