Klar åbningssejr til Løgstrup

Løgstrup havde ikke de store problemer med at vinde 4-0 over Mønsteds andethold i sæsonpræmieren på Siwerts Park i Mønsted fredag aften. Marcus Larsson bragte gæsterne i front efter 35 min., og det var stillingen ved pausen, hvor også Mønsted havde haft et par muligheder. Det blev 0-2 efter 50 min. ved Oliver Andersen, og 7 min. senere var Marcus Larsson igen på pletten, inden Oliver Andersen scorede det sidste mål midt i halvlegen.


Arkivfoto fra Løgstrups kamp mod Sparkær 5. marts.

  • Det var helt igennem en god præstation, vi leverede hele vejen. Det meste var positivt, selv om vi ikke var helt oppe at ringe, men da vi først fik prikket hul på dem, havde vi ingen problemer, fortæller træner Steffen Aaby til fjendscup.dk.

Han kunne glæde sig over, der bliver lyttet til det, der bliver talt om til træning.

  • Jeg synes, vi kan se det i kampen, og det her var en dejlig start at få på turneringen, lød det fra Aaby.

Næste kamp er hjemme i Løgstrup søndag den 3. april mod KK07.

-hp

Guldsponsorer: