Løgstrup fortsætter mod serie 3

Efter 2-3 nederlaget til Stoholm for to runder siden har Løgstrup igen fået gang i pointhøsten, og torsdag aften blev det til en sikker 4-1 sejr over Mønsted hjemme på Seier Park. På Instagram skriver LGIF:

“Torsdag aften skulle sidste weekends 6-1 sejr følges op mod Mønsted. Lad os sige det som det er. Præstationen var langt fra lige så god, men alligevel rigeligt til en sikker sejr. Og så fandt vi ud af, at miraklernes tid ikke er forbi.

Løgstrup startede kampen lidt sløvt, men kom alligevel foran efter ca. 20 minutter, da Oliver Andersen kom først på bolden ved bagerste stolpe. 1-0 og alt gik som planlagt.


Oliver Andersen (rød) var med to mål med til at grundlægge sejren. Foto: LGIF

Sløvheden var dog ikke helt væk. Derfor endte en fejl på midten med en friløber til Mønsted. Den blev sikkert sparket ind. Et wakeup call til drengene, der svarede igen ved Oliver, der headede Kristoffersens indlæg i kassen. 2-1 var resultatet ved pausen.

Pausen blev brugt på en lille opsang til drengene. Efter ca. 10 minutter kom den første ændring fra bænken. Andie kom ind, og han skulle kun bruge to minutter og så var kampen reelt afgjort. 3-1.

Og nu til miraklet 😃. Thomas Øster har gennem hele foråret kæmpet med at få scoret det første mål. Det har gået ham på, men efter 75 minutter kom forløsningen. Han erobrede selv bolden trak ud mod højre og bankede bolden i kassen til kæmpe jubel for hele holdet. Fedt at få Øster i gang ⚽️😃

Næste kamp er søndag den 22. maj kl. 19:00 ude mod KK07.”

Guldsponsorer: