Løgstrup storsejrede i ond kamp

Løgstrup kom tilbage på sejrkurs med en overbevisende 8-1 sejr ude over Viborg B67. Læs træner Steffen Aabys kommentar:

“Torsdag aften var der endelig kamp på programmet igen efter aflysningen af sidste rundes kamp, da modstanderen Skals ikke kunne stille hold. Turen gik til Viborg, hvor B67 var modstanderen. Kravet var en sejr, hvis forhåbningerne om en topplacering skulle være intakt. Inden kampen blev der snakket om at flytte bolden i højt tempo og tålmodighed, da fornemmelsen sagde, at man kunne slå B67 på form og fart.

Kampen startede rigtig flot. Spillet og kombinationerne flød flot, og modstanderen løb rigtig mange meter efter bolden. B67 holdt stand i 22 minutter. Her modtog Gustav Bertelsen bolden lidt uden for feltet, og da bolden var under kontrol, sparkede han fladt og stillingen var 1-0. I det 34. minut blev det 2-0. Et straffe begået mod Sebastian Uhre blev sikkert omsat af Jonas Bach. Og det var i øvrigt herfra, dramatikken startede. B67 brokkede sig heftigt, og det fortsatte resten af kampen.


Mikkel Riis lukkede målfesten. Arkivfoto.

Tre minutter senere blev det også 3-0 ved Niklas Henriksen. Kampen var afgjort. Det var blot et spørgsmål om hvor stor sejren skulle være. Et mål skulle det dog lukkes ind. Om målmand Victor Bonnerup fik ondt af B67 skal være usagt, men en simpel tilbagelægning fra Jonas Bach  missede han og så trillede bolden ind i eget net. 3-1 ved pausen, der blev brugt på at sætte et mål om at score mindst lige så mange mål som i 1. halvleg.

Efter 48 minutter ville Sebastian Uhre også lege med. Et frispark uden for feltet blev klogt, følt og fladt sparket ind til 4-1. Fem minutter scorede selv samme Uhre igen. Midterforsvar Kristian Tange brød bolden midt på banen og førte bolden frem. Her fandt han Uhre, der vendte rundt og sparkede bolden i kassen til 5-1. Efter 61 minutter blev det 6-1. Et hjørnespark i strøg gennem feltet. Niklas Henriksen var over riposten, som han sparkede tilbage i feltet. Her snittede Mads Carstens den det sidste stykke i mål til 7-1. Kampen blev lukket til 8-1 ved Mikkel Riis i det 85. minut.

En kamp der blev vundet stensikkert med til tider rigtig flot fodbold. Dommeren skal have kæmpe ros for hans styring af kampen, der blev svær og træls, da B67 brokkede sig, og til tider spillede ondt. Derfor er vi også glade for, at vi slap fra kampen uden alvorlige skader.

Nu ser vi frem til topkampen søndag mod Hersom/Bjerregrav på hjemmebane kl. 15:00.”

Guldsponsorer: