Mønsted tabte i tæt kamp

Det blev ikke alle gode gange fire for Mønsted, der søndag eftermiddag i sommervarmen tabte 1-2 hjemme til Viborg FF efter tre sejre i træk. Gæsterne fra Viborg startede som lyn og torden, og skabte i de to første minutter to – tre kæmpe muligheder, men Gustav Jønsson hold målet rent, den ene gang med en dobbeltredning fra tæt hold.

Herefter var det så som så med det, man kan kalde oplagte chancer. Nicklas Lausen havde efter 8. min. et godt skud udefra, og det samme havde Morten Harritz efter en halv time. Omvendt var VFF tæt på en scoring i det 34. minut, men mål kom der ikke før pausen.


Gustav Jønsson havde flere gode redninger, men måtte indkassere to mål. Arkivfoto.

Det gjorde der til gengæld allerede i anden halvlegs første minut, da VFF bragte sig foran på et lidt mærkeligt skud fra kanten af feltet, der gik over Gustav Jønsson i målet. Mønsted svarede dog hurtigt igen, og 3 min. senere stod Nicklas Lausen for udligningen efter et flot angreb, hvor Sebastian Drensborg lavede det fine fine indlæg fra højre. Kort efter fik VFF et gult kort, og her fik Mønsted deres bedste periode uden dog at blive farlige.

Efter en halv time kom gæsterne igen foran på et langskud helt ude ved den ene stolpe, og kort efter måtte Mønsteds Martin Egsgaard ud med gult. I det sidste kvarter var det VFF, der skabte det meste fremad banen, og kort før tid var de meget tæt på 1-3, da en VFF-er driblede sig helt fri i Mønsteds felt, men igen var Gustav Jønsson redningsmanden med en fodparade. Mere blev det ikke til i den sidste kamp i første halvdel af turneringen. Når anden runde starter, åbner Mønsted med et lokalbrag mod Stoholm i Mønsted, og her har de røde revanche til gode efter 2-3 nederlaget i Stoholm.

Mønsted-træner Niels Christiansen:
“Vi skulle prøve at følge op på den flotte stime, vi var i gang med at opbygge. Men i dag blev “lige ved og næsten”. For selvom der stod 0-0 ved pausen, så kunne begge hold have scoret. Og vi må bare erkende, at vi er for ustabile i vores udtryk. Vi bruger for lang tid på at “komme i gang”, og det straffer de andre hold. Nu er halvdelen af efteråret ovre, og jeg tror, der skal de samme antal point til, som vi har nu, ellers kunne man rykke ned i en meget tæt pulje. Vi må rykke samme i bussen og kigge indad, og så skal arbejdshandskerne på.”

-hp

 

Guldsponsorer: