Måltavlen kunne ikke følge med

Måltavlen på Sparkær Stadion kan ikke håndtere to-cifrede scoringer, og det var der brug for torsdag aften, da Sparkær tog imod Sallingsund FC. Uhørte 17-0 endte det med efter 5-0 ved pausen, og det er altså ikke hverdagskost på serie 4 niveau.

Det tog dog Sparkær 20 minutter at få gang i målscoringen, men derfra var det eenvejs trafik mod Sallingsund-målet. Nicki Rasmussen i Sparkær-målet havde dog et par gode indgreb i hele kampen, men ellers var han arbejdsløs.


Kasper Møller når højest. Tv. Mads Trærup Johansen, og th. Anders Holm og Anders Schmidt.

Det var angriberne til gengæld ikke, og de var sammen med resten af holdet i fint spillehumør på en aften, hvor modstanderne som kampen skred frem gjorde det nemt for hjemmeholdet. De skabte dog mange fine opspil, og mange af målene var flotte, mens andre var rene foræringer af et meget åbent forsvar.

Det kan være svært at hidse sig op til detaljerede beskrivelser af de mange mål, men symptomatisk for kampen var, at Sparkær-spillerne hele kampen blev ved med at køre på og ikke slog op i banen, selv om der aldrig var tvivl om resultatet.


Daniel Brøns bidrog med to mål. Bagved altid hårdt arbejdende Nicolaj Broch Andersen.

Mest bemærkelsesværdig var, at anfører Oliver Andersen scorede hele syv gange, mens Kasper Møller nøjedes med 4 denne aften, hvor han havde flere flotte assists. Mads Trærup Johansen fulgte efter med tre mål, Daniel Brøns med to og Anders Schmidt et enkelt.


Oliver Andersen (tv) scorede syv mål og fik langt flest stemmer efter kampen. Arkivfoto.

Træner Poul Vistisen havde da også kun roser til sine spillere:

  • Jeg vil gerne rose spillerne for, at de gennem hele kampen bliver ved med at gøre det simple, selvom vi er foran med mange mål. I pausen sagde jeg til dem, at de ikke måtte være tilfredse med 5-0, og det må man sige, at de tog til sig og scorede 12 mål efter pausen. Jeg så mange gode mål og et hold, hvor alle bidrog til den store sejr, fortalte Vistisen efter kampen.

Scoringerne faldt således:
1-0 Kasper Møller (21.)
2-0 Mads Trærup Johansen (24.)
3-0 Oliver Andersen (33.)
4-0 Kasper Møller (38.)
5-0 Mads Trærup Johansen (40.)
6-0 Oliver Andersen (50.)
7-0 Oliver Andersen (51.)
8-0 Oliver Andersen (56.)
9-0 Kasper Møller (57.)
10-0 Mads Træup Johansen (58.)
11-0 Oliver Andersen, straffespark (67.)
12-0 Daniel Brøns (68.)
13-0 Anders Schmidt, straffespark (71.)
14-0 Daniel Brøns (73.)
15-0 Kasper Møller (78.)
16-0 Oliver Andersen (81.)
17-0 Oliver Andersen (83.)

Sparkærs sidste kamp i første runde et næste torsdag i Vinderup, som Sallingsund FC for øvrigt slog 1-0 i lørdags.

-hp

Guldsponsorer: