Mønsted hentede 3 point i Thisted

Mønsted skal på flere længere rejser til Thy her i foråret. Den første tur for en uge siden endte med et 0-6 nederlag i Koldby/Hørdum, men lørdag var der gevinst, da MIF-erne kunne rejse hjem fra Thisted med en sikker 6-2 sejr. Og denne gang fik Mønsted en optimal start på kampen og kom foran allerede efter 4 min. ved Nicklas Grønbæk Lausen, og inden pausen scorede Mønsted yderlige tre gange. Jakob Kingo Mikkelsen gjorde det til 0-2 efter 12 min., Elias Pedersen til 0-3 efter 26. min. og Nicklas Lausen igen til 0-4 efter 32. min. Thisted nåede dog at reducere i det 39. minut.


Nicklas Lausen var igen målfarlig med to mål og en assist. Arkivfoto.

Det gjorde de igen med et kvarter tilbage af kampen, inde Kristian Kløjgaard Lausen med to mål i det 84. og 88. minut lukkede kampen til Mønsteds fordel. Dermed fik Mønsted-spillerne er mere fornøjelig tur hjem i bussen, end sidst de besøgte Thy.

Der er ikke lykkedes at fange Mønsted-træner Flemming Pedersen for en kommentar.

-hp

 

 

Guldsponsorer: