Mønsted klar med nyt trænerteam

Rygterne har svirret længe, men i går efter det forsmædelige 0-5 nederlag til naboerne fra Sparkær præsenterede fodboldformand i MIF Knud Aage Mikkelsen det nye trænerteam for Mønsted IF’s seniorhold (serie 3 og serie 5) i Østfjendshallens fanzone, hvor der ikke just var feststemning men dog smil på læberne hos de nye trænere.


De nye trænere i Mønsted IF. Fv. Jacob “Døgner” Sørensen, Kristian Svendsen og Flemming “Fynbo” Møller Pedersen. Foto. fjendscup.dk

Mønsted IF skriver i en pressemeddelelse:

“Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Flemming Møller Pedersen og Kristian Højgård Svendsen som nye trænere for Mønsted senior – Flemming kommer med trænererfaring fra de fynske rækker, og Kristian har været en stor profil på klubbens førstehold i mange sæsoner.

Vi er meget glade for, at de har sagt ja til denne opgave med udvikling af klubben, både fodbolddelen men også socialt. Jacob “Døgner” Sørensen bliver ansvarlig for klubbens serie 5 og hjælper til omkring serie 3, når der er behov for dette.

Vi vil samtidig takke Kim Kirkeby og Niels Christiansen for deres store arbejde, som blandt andet har budt på en oprykning til serie 2 og en Fjends Cup titel.

På vegne af Mønsted IF Fodbold
Jacob Sørensen”

Guldsponsorer: