Nat og dag for Stoholm

Det var lidt stille blandt det store Stoholm-publikum i 1. halvleg af semifinalen mod Borup. Og med god grund, for Stoholm kunne slet finde de rigtige ben at stå på, og det udnyttede Borup til et markant spilovertag, der let kunne have skabt en føring efter de første 45 min. Det blev ved 0-0, men efter pausen kom der gang i målscoringen.


Stoholm var presset i 1. halvleg.

Stoholm var som forvandlet, og efter et kvarter bragte Martin Trankjær Stoholm foran, da han med hovedet snittede et indkast fra Heine Kristensen over Borups målmand og i nettet. Så havde Stoholm styring på kampen, men Borup kom dog tilbage og udlignede ved Nicklas Thorsager efter 66. min.

Men så hamrede Heine Kristensen bolden i mål via overliggeren fra lang afstand efter 77. min., og 5 min. senere lukkede unge Daniel Groth reelt kampen, da hav køligt scorede til 3-1. så var Borup knækket, og Mark Dalgaard Svendsen lukkede til 4-1 blot 2 min. senere.


Daniel Groth kort før han scorer til 3-1.

Stoholm-træner Jesper Lindegaard:
Efter en svag 1. halvleg, hvor vi ikke virker klar og ikke får gang i spillet overhovedet, laver vi et par udskiftninger i pausen og kommer ud med en helt anden indstilling. Vi sætter spillet meget bedre og får styr på vores pres. Det vender kampen til vores fordel, og vi udnytter flot de chancer, vi skaber. Nu ser vi frem til finalen.

Borup-træner Niels Klausen:
Uha vi får en super god start på kampen, hvor vi får Stoholm ud og løbe og spiller den godt rundt. Desværre mangler vi at score, og vi har en del store chancer, specielt på hjørne. Stoholm får held med at lægge mere pres i starten af 2. halvleg, hvor de får et par mål, som ikke må gå ind. Vi falder lidt sammen til sidst, hvor resultatet bliver 1-4, men det er bestemt ikke det det retfærdige resultat, hvis man så kampen. Men tillykke til Stoholm.

-hp

Guldsponsorer: