Niels Klausen stopper i Borup

Borup-træner Klausen har været træner i Borup IF i seks ud af de seneste syv år. Først fem år fra 2014-2018, så en pause i 2019 og tilbage i 2020, men nu siger Klausen stop, selv om klubben var klar til at forlænge.

Og han smækker på ingen måde med døren til en klub, der fyldt så meget i flere år.

  • Nej slet ikke. Efter 5 år trængte både klub og jeg til en pause, men spillerne ønskede mig tilbage igen i år. Det blev dog ikke lige det, jeg havde forventet, og her tænker jeg primært opbakningen til kampene, hvor jeg vel til 10 kampe i serie 3 har haft brug for 26 spillere – de to seneste kampe inkl. mig selv på banen, fortæller Niels Klausen til fjendscup.dk

Paradoksalt nok er der masser af opbakningen til træningsaftenerne, og her har der ikke været en finger at sætte på indsatsen. Men gruppen af faste spillere, som Niels Klausen kan regne med til kampene er svundet ind, så det flere gange har været frustrerende for træneren at bruge meget tid på samle hold.

  • Jeg har været super glad for at være her igen, og kender klub og spillere ud og ind, men den manglende indstilling til kampene har været afgørende for mit valg. Med tre sejre i træk ser det nu også ud til, at vi bliver i serie 3, og dermed kan vi stoppe samarbejdet på en god måde, siger Niels Klausen.

Han er dog ikke på vej på trænerpension, men klar til at prøve et nyt sted i 2021.

-hp

Guldsponsorer: