– Så gør vi det sgu selv!

Fredag middag kom jeg forbi Sparkær Stadion og kunne konstatere, at kampbanen ikke var klippet siden i tirsdags. Det havde jeg en klar forventning om, at den var blevet i går eller i dag, da reglen er, at kampbaner klippes to gange om ugen og træningsbanen en gang om ugen.

KlipGraes26082016

Et opkald til Park og Vej var derfor nødvendig, men her var der ingen hjælp at hente. Meldingen var, at manden der havde klippet i tirsdags, havde vurderet, at græsset ikke ville overskride den tilladte højde på 6 cm, og derfor først vil blive klippet igen tirsdag i næste uge. Der tog han så i den grad fejl, for allerede i dag fredag var den grænse overskredet, og det gror sikkert mere inden kampen i morgen. Og hvad nu, hvis vi først skulle spille søndag aften, så tvivler jeg på, at bolden overhovedet kunne trille.

Nå, hvordan kan en mand i øvrigt tirsdag vurdere så forkert, når alle andre græsplæner i denne tid vokser så hurtigt, at man næsten kan se det gro? Men det var ikke noget at gøre – næste klipning tirsdag. Jeg skal lige pointere, at vi generelt er meget tilfredse med klipningen og vedligeholdelsen af banerne, og jeg har endda tidligere rost Viborg Kommune overfor andre. Men det her er ikke godt nok, og derfor skal det også frem.

KlipHP26082016

Og jeg vil i hvert fald ikke lægge navn til at spille en serie 2 kamp på sådan en græsmark, så der var jo ikke andet at gøre en finde havetraktoren frem og så selv ordne det. Så nu er der, om ikke en perfekt, så en i hvert fald spilbar bane klar til i morgen kl. 16.30, når Hurup IF gæster Sparkær Stadion.

-hp

 

Guldsponsorer: