– Vi tabte 2 point i aftes

Modsat Mønsted-træner Claus Højgaard, der var glad for 2-2 mod Nørremarken i tirsdags, så var Stoholm-træner Niels Rørbæk Jensen godt og grundig frustreret efter, at Stoholm torsdag aften spillede 1-1 mod samme hold ved Nordre Skole i Viborg.

  • De skabte intet, absolut intet, og Rasmus Højbjerg i målet var kampen igennem totalt arbejdsløs, så vi vandt absolut ikke et point, men tabte to, lød det i telefonen dagen derpå fra Jensen.

Han så ellers sit hold spille en fin kamp, hvor forsvaret stod solidt og godt og ikke tillod Nørremarken noget som helst. Og der blev skabt rigeligt med chancer til, at den kamp skulle være endt med en Stoholm-sejr. Blandt andet havde Bo Pedersen et skud på overliggeren og en friløber, der ikke blev udnyttet.

Målene lod vente på sig. Først i det 85. minut kom Stoholm foran på et flot mål af Heine Kristensen, der tæmmede og flugtede et indlæg fra Allan Søndergaard i mål. Så troede Stoholm-siden, at den var hjemme, men et par minutter senere fik Mikkel Clausen “en hjerneblødning” (trænerens ord), da han fældede en Nørremarken-spiller, der var på vej ud af feltet. Straffespark og udligningen var en kendsgerning.

MikkelClausen30072016
Mikkel Clausen (i midten) fik med trænerens ord “en hjerneblødning” kort før tid og begik et unødvendigt straffespark. Arkivfoto Fjends Cup.

  • Vi spillede godt, og det har vi gjort de to seneste kampe, så jeg er på den side godt tilfreds med og glad for det, jeg har set. På den anden side ærgrer jeg mig gult og grønt over, at vi ikke kom herfra med alle tre point, lød det fra Stoholm-træneren.

Næste kamp er hjemme på Karlsen Arena mod topholdet Skive IK den 3. september kl. 13.30, inden der er lokalbrag i Mønsted den 10. september kl. 16.00

Guldsponsorer: