Storsejr til Løgstrup

Topholdet fra Løgstrup havde ingen problemer med at slå bundholdet fra Højslev St. med hele 8-1. Læs træner Steffen Aaby’s kommentar til kampen:

“Onsdag aften var der igen kamp på Seier Park. Modstanderen var bundholdet Højslev St., der stadig ikke har formået at få point på kontoen. Derfor var der kun en ting der talte, og det var en sejr. Der var stort fokus på ikke at undervurdere modstanderen, holde fokus og arbejde hårdt. Modstanderen skulle presses højt, så kampen blev afviklet på Løgstrups præmisser.

Løgstrup formåede at holde fokus. Specielt i 1. halvleg, der endte 5-0. Der kunne sagtens være scoret det dobbelte, da der blev brændt mange store chancer. 2. halvleg blev lidt en tam affære. Modstanden var ganske enkelt for dårlig til at skabe en god fodboldkamp og koncentrationen faldt helt forståeligt betragteligt hos Løgstrupspillerne.

2. halvleg blev vundet 3-1, så en 8-1 sejr og 3 nye point til kontoen. Målscorerne for Løgstrup var Thomas Øster med 3, Gustav Bertelsen med 2 og Jonas Bach, Rasmus Andie og Morten Møller med hver 1. Næste kamp spilles tirsdag den 31. maj kl. 19:00 ude mod Alhedens IF. Her er der virkelig lagt op til et brag mellem puljens nr. 1 og 2″.

-hp

Guldsponsorer: