I går sikrede ØK sig oprykning til serie 2 efter en flot 2-0 sejr i Nykøbing over MorsØ, som er var højst placerede hold på Limfjordsøen. Men inden da er gået et turbulent år, hvis man husker tilbage til den 12. november 2022, hvor ØK hjemme med det yderste af neglene overlevede i serie 3 efter playoff og omkamp mod Klejtrup. Og i foråret 2023 var der så igen playoff – denne gang om oprykning til serie 2, men den kamp blev tabt til HVA Sydthy.
Nu lykkedes det så for ØK og træner Erik Nygaard, som dermed fik den flotteste afslutning på trænerposten og kan aflevere holdet til Kristian Kjær i serie 2. Tillykke med det! Læs herunder, hvad ØK skrev på deres facebookside efter kampen:
“ØK vinder i dag 2-0 på Mors og bytter dermed plads med Morsø, som må ned i serie 3. I dagens kamp var ØK lidt sløve i optrækket i 1.halvleg, lad os bare kalde det en jævnt kedelig og nervøs halvleg. Men måske var presset også lidt stort på spillerne med alle de medrejsende tilskuere.
Først da Andreas Hedegaard scorer til 1-0, kommer der lidt mere fut i fejemøget. ØK begynder at producere flere chancer, og da Rune Skovgaard scorer til 2-0, var Morsø knækket.
Det var sidste kamp med Erik Nygaard ved roret. Tusind tak for engagement, gejst og flot arbejdeNu er Kristian Kjær max. klar til at overtage tropperne. Selvfølgelig med hjælp fra Jonas Mortensen og Thorkild Thomsen. Det har været et forrygende fodboldår, med 2 oprykninger, kvinderne til Jyllandsserien og nu herrerne til serie 2 FORZA ØK”.