“Vi slap billigt med 6-0”

Det var den umiddelbare kommentar fra Mønsted-træner Flemming Pedersen, efter den første langtur til Thy søndag, hvor modstanderen var Koldby-Hørdum. Som i den første kamp hjemme mod Vorupør kom Mønsted skidt fra start og kom bagud allerede efter 6 minutter, men denne gang kom de røde ikke tilbage i kampen. Og det blev endnu værre, for inden pausen var stillingen 5-0 til hjemmeholdet.


Gustav Jønsson. Arkivfoto.

  • De var gode, rigtig gode, og vi kunne ikke stille noget op, for de kørte os rundt det meste af kampen. Vi skabte vel ikke en chance, og havde det ikke været for Gustav Jønsson i målet kunne vi have tabt med 10 eller 12-0, lød det ærligt fra Flemming Pedersen.

Han så Morten Hvass Gjørup spille sig stærkt op efter en lidt famlende start, men ellers var der ikke noget at råbe hurra for denne søndag i Thy. Og allerede på lørdag går turen igen nordpå til Thisted, der har tabt begge deres kampe, så her er måske Mønsteds mulighed for forårets første sejr.

-hp

Guldsponsorer: