Nørremarken fortsatte de gode takter

Træner Kurt Mogensen har stort set holdt fast i opstillingen fra Fjends Cup finalen, da de unge NUGF-ere fik en flot start på turneringen med sejr over Viborg FF. Kurt Mogensen skrev efter kampen i går:

” Vi er kommet rigtig godt fra start i dag, mod VFF’s nedrykkere fra serie 2. Begge hold stod godt til hinanden, og starten blev en taktisk affære, hvor begge hold havde fokus på at holde organisationen. Spillet gav ét par halve chancer til begge hold. I det 27. min. tog vores venstre kant Filip Jakaj, sagen i egen hånd, afdriblede tre mand og bankede bolden i kassen til 1 – 0 som var resultatet ved halvleg.


Andreas Højgaard (tv) bragte NUGF på 2-1. Arkivfoto

Anden halvleg var med ét lille overtag til os, men også med VFF’ i perioder, og i en af dem fik de udlignet til 1 – 1 i 32. min. Men Andreas Højgaard ville det anderledes, da han snød 4 modstandere og scorede til 2 – 1 med 7. min. igen, og Filip Jakaj lukkede og slukkede til 3 – 1 med 3.min igen.

En fantastisk start på den nye sæson.”

Guldsponsorer: