Mønsted sluttede skidt af i Viborg

Mønsted spillede inden lørdagens kamp i Viborg med om andenpladsen, der giver playoff til serie 2, men det endte med et 0-5 nederlag til Viborg FF, som dermed snuppede den plads. Det var der iflg. afgående træner Niels Christiansen en god grund til:


Spillende træner Niels Christiansen sluttede med en “opsang” til spillere, der melder afbud. Arkivfoto.

“Så skulle vi have sæsonens sidste kamp “overstået”. Der var en del afbud til dagens kamp, og man fristes til at sige, at spillerne snart skal finde ud af, hvad de melder sig til. For når man er en del af en holdsport, så forpligter man sig sammen med sine holdkammerater. Og så kan det være, man skal melde afbud til skumhåndbold eller sige til tante Olga, at selvom hun skal have fjernet en ligtorn, så skal du lige spille fodbold først!! For man sætter sine “kammerater” og trænere i et dårligt lys. Det var den løftede pegefinger”, skriver Niels Christiansen til fjendscup.dk. og fortsætter:

“Tilbage til kampen: Vi er egentlig nogenlunde med, men vi havde nogle stykker, som havde spillet en serie 5 kamp dagen inden, og det kunne mærkes i løbet af kampen. Vi taber 5-0, og det var helt fortjent. Vi får et par chancer, som vi på en god dag sparker ind, men sådan skulle det ikke være mod Viborg.

Nu er sæsonen slut, og taget vores start med 0 point efter 3 kampe i betragtning, så kan vi godt være stolte af os selv. Indtil for 2 kampe siden spillede vi med om serie 2, så vi kan godt klappe os selv på skuldrene.

Tak for kampen drenge🙂

-hp

 

Guldsponsorer: